onsdag den 8. maj 2013

Frokostboller m. porter og brændt maltmel



 
 

Disse frokostboller eller morgenstykker om man vil, de er super lækre i smagen og det er ikke sidste gang jeg bevæger mig ud i noget tilsvarende. Det er en bolle som fylder ret godt, har en kraftig smag af både porter og brændt/black maltmel. Så super gode til en frokostbolle med noget kødpølse eller i en sandwich, mulighederne er mange. Bollerne er nemme at lave og tager ikke super lang tid.
Min opskrift kommer her.

Opskrift på frokostboller m. porter & brændt maltmel
(ca. 12 stk.)

  • 50 g gær
  • 3 dl. willemoses porter ( eller anden)
  • 3 dl vand
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk honning
  • 200 g fuldkornshvedemel
  • 25 g brændt maltmel
  • 100 g rugmel
  • 300 g hvedemel
Opløs gæren i det lune vand, sammen med øl, salt og honning, rør det sammen til gæren er godt opløst. Rør nu den brændt maltmel i sammen med. Derefter kommer du rugmel, fuldkornshvedemel og rører det godt rundt. Tilsæt nu hvedemelet lidt efter lidt, dejen må endelig ikke få for meget mel, den må gerne være en anelse klistret. Har du en røremaskine så kør den i 15 minutter, ellers skal der altså noget knofedt til, da det er en tung dej at røre sammen, man kan bruge en ske, man kan også bruge hænderne på et let melet bord.
Dæk nu dejen til med et viskestykke, den skal hæve i 1 time.
Vend forsigtigt dejen ud på et meldrysset bord, du skal ikke ælte dejen ud. Den skal bare skæres ud i tilfældige stykker med en dejskraber, vend dem i mel og sæt over på en bageplade med bagepapir.
Sæt i en 210 grader forvarmet ovn i ca. 18 minutter til de er gyldne og lyder hule i bunden, brødet er jo mørkt i sig selv. Servere straks med en lækker pålæg :)

4 kommentarer:

  1. Nøj, hvor ser de gode ud! Hvis du er rigtig glad for den bitre smag fra malt og øl, kan du også prøve at bruge kaffe som væske. Det er også godt.

    SvarSlet
  2. Ja det er faktisk rigtig, det har jeg ikke lige tænkt på, men det skal da helt
    sikkert prøves :) Syntes det er lækkert med noget smag nemlig :)
    Mvh Mette

    SvarSlet
  3. 600 g mel til 6 dl væske, hænger vist ikke sammen.
    Mvh Henrik

    SvarSlet
  4. Jo jeg er helt sikker på at den er god nok, fuldkorns og rugmel suger meget væske og dejen skal være klistret :)
    Mvh Mette

    SvarSlet